
Hold beskrivelse
JUNIOR HOLD
Her lægges der vægt på motorik, leg og de grundlæggende teknikker/elementer i Thaiboksning. “Aldersgrænsen er 7 år. Junior holdet er pt. lukket for optag, men man kan møde op til træning og tale med trænerne om en prøvetræning, og man kan blive skrevet på venteliste, så man bliver kontaktet så snart der er plads. Vi forventer at børnene kan høre efter, modtage en besked og gør sit bedste. Resten finder vi ud af med den enkelte.”
For alle aldre. Her undervises der i de basale teknikker og konditionstræning er et vigtigt element på dette hold.
ØVET HOLD
Dette hold er et mellemled fra begynder til kamphold. For at komme i betragtning til komme på holdet er man blevet vurderet og indkaldt til samtale med formanden og en træner. Hvis man bliver godkendt vil der blive lagt vægt på udvidet teknikker, samt disciplin, krav og klubånd i 3-6 måneder.
Det forventes at man kommer til 6xtræning om ugen og minimum at have 3 stævnekampe som bliver evaluret efterfølgende.
KAMP HOLD
Dem der har teknikkerne og kondien på plads og som har et ønske om, at komme ud og kæmpe for klubben enten i indland eller udland. Her er niveauet højt da der vil kæmpes om DM, EM og VM titler.
Det er et KRAV at man har været igennem øvet hold før man kan deltage på dette hold.
LATE NIGHT
Holdet er for dem, hvor det passer godt ind at træne sidst på aftenen og hvor det sociale element er vigtigt. Det er fysisk udfordrende træning med fokus på kondi, styrke og alsidig træning. Som regel med små overraskelser undervejs 😉
FÆLLES SPARRING
For alle der har lyst til at udfordre sig overfor en modstander eller for dem der forbereder sig til stævne. Timen kan være hård især som ny når man både skal undvige, læse modstanderen og overveje næste taktik. Der vil tages hensyn til ens erfaring så man ikke går derfra med en dårlig oplevelse, men lærerig.
Kravet for at deltage til sparring er skridtbeskytter, benskinner, tandbeskytter og boksehandsker til minimum 14Oz. Handskerne må ikke være dem der bruges til at slå på puder eller sække da polstringen hurtigere bliver svækket. Det er rent sikkerhedsmæssigt når man står overfor for hinanden.
MIX
Træningen er for alle medlemmer som har lyst til at lære nye og til tider avancerede teknikker af vores cheftræner fra kampholdet. Der kan evt være sparring, styrke eller cardio træning.
INTERVALLØB
Dette foregår udendørs og hvor man virkelig får trænet sin form ved høj eller høj intensive løb ved lige vej eller stigninger. Holdet er for alle.
FUNKTIONEL
Individuel træning med henblik på at styrke kroppen med løb, krops øvelser og med udstyr såsom kettlebells og battlerope.
En gang om måneden afholder man en test hvor man bliver målt på tid og antal gentagelser fra sidste gang og hvor man står henne. Her kan det hos nogen få gang i konkurrence genet.
MOTIONS BOKSNING
På holdet er der fuld smæk på cardio, styrkeøvelser og en smule tekniktræning. Her fokusset ikke på kamptræning, blot en god omgang motion der får sveden til at piske ud af en.
YIN YOGA
En rolig yogaform, der ved hjælp af lange stræk, får fat i ligamenter, led, bindevæv og knogler. Dette er et rigtigt godt supplement til hård træning, men også en selvstændig træningsform der skaber smidighed, velvære og balance.
Alle kan være med.
FRI CLINCH/ SPARRING
Eneste krav er, man er rimelig selvkørende i clinchen. Så er man velkommen.
EKSTRA TRÆNING
Folk med nøgler kan låse op for klubben til selvstændig træning eller hvad man nu har lyst til. Det er kun inde i vores interne gruppe man kan se hvornår der er træning.