Thaiboksning – Historien bag

Hvad er thaiboksning?

Thaiboksning (også kaldt Muay Thai) er en kampsport fra Thailand. I thaiboksning bliver der brugt forskellige teknikker, som gør det markant anderledes fra almindelige boksning. I thaiboksning er det tilladt at bruge hænder, albuer, knæ og skinneben, når man kæmper mod sin modstander.

Thaiboksning blev for alvor internationalt kendt i slutningen af det 20. og i starten af det 21. århundrede. Det blev udbredt, da der var thaiboksere fra Thailand som begyndte at være en del af kickboksning, hvor de blandede reglerne fra de to sportsgrene.

Historien bag

Historien bag thaiboksning kan ledes tilbage til midten af det 18. århundrede. Det startede i krigen mellem Myanmar (Burma) og Thailand (Siam), hvor den kendte thailandske bokser Nai Khanom Tom sammen med tusindvis af andre blev taget til fange af kongen i Myanmar. Kongen ville se om boksning fra Thailand kunne sammenlignes med boksning fra Myanmar og derfor fik Nai Khanom Tom muligheden for at kæmpe for sin frihed ved at kæmpe mod den bedste bokser fra Myanmar. Nai Khanom Tom vandt kampen ved knock out. Modstanderen mente dog ikke, at kampen talte. Derfor sendte kongen af Myanmar 9 andre boksere op imod Nai Khanom Tom, som ikke fik nogen pause imellem kampene. Alligevel vandt han alle kampe, hvorefter han og de andre fanger blev løsladt på grund af Nai Khanom Toms ekstraordinære færdigheder indenfor boksning. Han blev derfor kendt som en helt i Thailand og hans stil i boksning blev kendt som thaiboksning. Senere blev det en national sport.

Thaiboksning blev dengang først og fremmest brugt som en praktisk kampteknik i krig. Dernæst blev det en sport, hvor boksere kæmpede foran tilskuere, som så kampene som underholdning. Kampene blev gradvist en del af de lokale festivaler og festligheder generelt – specielt dem, som blev afholdt i templer. Til at starte med havde bokserne ikke nogen form for beskyttelse på. Der kom dog et tidspunkt, hvor de begyndte at bruge hampreb om hænderne og underarmene.

Thaiboksning er omtalt som ”the Art of Eight Limbs” fordi man både må bruge slag, spark, albuer og knæangreb. Således er der otte kontaktpunkter i thaiboksning, hvor der i almindelig boksning udelukkende er to kontaktpunkter (næver/slag). I kickboksning er der fire kontaktpunkter, da man her både må bruge slag og spark.

Senere i det 19. århundrede udviklede thaiboksningen sig i Thailand under en ny konge. Han havde nemlig stor interesse i sporten. Da der på dette tidspunkt var fred i landet, fungerede thaiboksning nu som et middel til motion, selvforsvar, angreb og personlig fremgang.

Teknikker i thaiboksning

Formelle teknikker i thaiboksning er opdelt i to grupper. Større- og mindre teknikker. Thaiboksning er ofte en kamp om at nedslide eller køre hinanden trætte, hvor modstanderne udveksler slag mod hinanden. Dette er den traditionelle stil af thaiboksning i Thailand, men er en mindre populær form for thaiboksning i resten af verden, hvor den thailandske udveksling af slag mod slag ikke er populær. Uanset hvilken teknik man bruger indenfor thaiboksning, så bruger man stort set altid hele kroppen, hvor hoften roterer med hvert spark, slag, albue, knæangreb samt blokering.